Birkesaft og lektiehjælp – hvordan kan dit barn få lektiehjælp udenfor?

Er det svært for dit barn at gå i skole? Gør tanken om skolearbejde dit barn frustreret, eller måske endda ked af det? Er manglen på skoletrivsel en tilbagevendende udfordring? GoTutor har løsningen til eleven, der lærer bedst ved at bruge hænderne, og ved at komme ud i det fri! 

Hvis dit barn har fået et dårligt forhold til skolearbejde, kan der være mange grunde til det. Hos GoTutor har vi ofte set, at undervisningen i skolen er for svært, fordi det ikke kan fange koncentrationen. Vi ser også at motivationen daler, fordi der er for høje forventninger til, at unge mennesker skal sidde stille og lytte, i stedet for at deltage på en mere aktiv måde. 

Undersøgelser viser, at den bedste måde for børn at lære på, er ved at gøre læringen til en leg, og ved at indføre en masse bevægelse. Børn har brug for at være aktive, og det er ikke altid de har mulighed for det i hverdagen, fordi undervisningen i skolen ikke nødvendigvis tilbyder det. Der er selvfølgelig idræt, men det er ikke her man lærer om de svære matematiske formler.

Med en underviser fra GoTutor kan vi skræddersy et forløb, hvor undervisningen er fokuseret på at være sjov og spændende, og som inkluderer leg og bevægelse. Hvis dit barn har et stort behov for at komme udenfor, så kan det også let ordnes. I naturen findes der rigeligt lærerige oplevelser, for eksempel kan underviseren tage dit barn med ud og tappe birkesaft fra birketræer. Dit barn kan lære lidt om biologien, der foregår inde i træerne – hvordan de laver saften, og hvilken rolle rødderne spiller. Dit barn får ny viden, samtidig med, at der bliver mulighed for at bruge hænderne.

Der er også mange muligheder for at øve matematik. Hvis dit barn for eksempel er nået til den alder, hvor de skal lære at bruge lineal eller vinkelmåler, så kan din underviser tage dit barn med udenfor, og lede efter forskellige former, og sammen øve hvordan man måler, og hvordan man bruger sin vinkelmåler på forskellige former. 

Hvis udendørsaktiviteter og birkesaft ikke lige er dig, og slet ikke er noget for dit barn, så kan de lærende lege sagtens foregå indenfor. GoTutors undervisere er bevæbnet med alt fra matematiske vendespil, tabel-lege, undervisning i engelsk med musik og sang, og meget mere!

Børn skal selvfølgelig lære at sidde stille, for det vil blive forventet af dem gennem hele livet. Men når der skal være ekstra undervisning eller lektiehjælp derhjemme, så behøver man ikke være låst fast på stolen. Men hvis koncentration er et generelt problem, kan I lave en aftale med jeres underviser om at øve sig i at sidde stille. I kan måske starte med at bruge en masse bevægelse som virkemiddel, og herefter stille og roligt trappe ned på bevægelsen, og trappe op på at sidde med opgaver.

Uanset hvad dit barn har brug for, er hjælpen at hente hos GoTutor!